Idéoplæg aktivitetshus Sebbersund
Vi har i arbejdsgruppen gjort os nogle tanker, som skal danne
udgangspunkt for om der skal arbejdes videre med at etablere et
fælleshus.
Vore ideer til anvendelse:
- Samlingspunkt for dagplejere
- Vod binding
- Udstilling kunst
- Øvelokaler musikgruppe
- Hygge træf for seniorer
- Fester
- Kursus
- Fitness
- Fællespisning
- Børnefødselsdage
- Øvrige interessegrupper

Vore ideer til indretning.
Vi forestiller os der skal være et fællesrum med plads til 60
personer. Der skal være et anretter- køkken med service til 60
personer. Vi forventer, at maden leveres ude fra ved afholdelse
af fester.
Der skal være depotrum som kan lejes af de enkelte brugere.
Vore ideer til finansiering.
Vi forventer, at hver boligejer køber en brugsret. Denne ret
knytter sig til boligen og medsælges ved salg. Herudover søges
der forskellige fonde og kommunen om tilskud til opførelsen.
Brugsretten giver gratis adgang til brug ved fester og
børnefødselsdage. Købet af brugsretten vil vi søge finansieret
med et mindre månedligt bidrag.
Den løbende drift forventes delvis finansieret af lejeindtægter
fra Navet. De, der ikke køber brugsret, kan ikke bruge huset til
egne arrangementer, men kan dog deltage i arrangementer
arrangeret af brugere f. eks borgerforeningen, bådlauget mv.
Aktivitetshuset tænkes ikke udlejet, men kun anvendt af
brugsrethaverne.
Vore ideer til beliggenhed.
Den bedste beliggenhed vil være i forbindelse med legepladsen.
Vi ser også en mulighed på den grund hvor rensningsanlægget har
været.
Vore ideer til design af bygning.
Vi forestiller os noget lignende som det hus Borgerforeningen i
Kølby har. Vores skal dog være et helårshus. Indeholdende depot
rum til brugerne. Vi forstiller os også at der er græs på taget.
Se foto af huset.
Skal vi arbejde videre?
Vi håber, at ovenstående kan danne grundlag for at du kan
beslutte om det er et projekt der har din opbakning.
Vi håber, at du kan tilføje yderligere ideer til ovennævnte.
Vi vil gerne høre din mening!
Ole Møller, Bagerstræde 12
Henrik Hansen, Navet 47
Lennart Olsen, Rolighedsvej 5
Ernst Haase, Engvej 4
Møde om aktivitetshus, den 18.01.11. hos Henrik Hansen
Samtlige tilkendegivelser blev talt op. Det fremgik her, at der var 25 positive, og 4 negative.Der var enighed om, at det var for få tilkendegivelser til, at et projekt p.t. kan sættes i gang. For at komme videre blev det derfor aftalt, at det indledningsvist undersøges, om den foretrukne lokalitet ved legepladsen er realistisk. Henrik Hansen tager derfor kontakt til kommunen angående dette. Herefter (hvis svaret er negativt) må der ses nærmere på de resterende 3 muligheder: Kroen, grunden ved det gl. renseanlæg samt den ubebyggede grund ved Skt. Nikolais vej.
I samme moment må mulighederne for støtte afsøges grundigt. Ole Møller understregede, at det er meget vigtigt at få inddraget kommunen meget tidligt i processen, hvis den skal spille en rolle. Leo Helmer fra Vokslev Samråd forespørges om mulige sponsorer samt omkring konsulentbistand til projektmateriale.
Den næste henvendelse til borgerne skal først ske, når spørgsmålene omkring placering samt økonomi er mere afklarede. Dette bliver nok i form af et egentligt borgermøde om sagen.
Næste møde: aftales nærmere i marts måned.