Sebbersund

 
Store dele af Navet er udpeget som beskyttet strandeng, og Borgerforeningen og Lejerforeningen føler et ansvar for at gøre en indsats for, at områderne kan fremstå som strandeng og strandoverdrev. Vi har derfor besluttet i overensstemmelse med plejeplanen at gøre forsøg med naturpleje med afgræsning. Et af de væsentligste formål er naturligvis at bekæmpe de store forekomster af hybenroser, som har bredt sig voldsomt. Vi ønsker også at fremme lyngen, som er blevet trængt tilbage flere steder. Det er derfor nødvendigt at bremse opvæksten af træer og høje græsser for at få det varierede planteliv tilbage.

Der blev indkøbt købt et flytbart el-hegn og truffet aftale med fåreavler Niels Lomborg fra Kølby og Arne Justesen her fra Sebbersund om at få afgræsset områderne på Navet og om pasning af dyrene. Niels Lomborg stillede dyr til rådighed samt supplerende hegn. Med hensyn til ansvaret for dyrene så har dette været dækket af Niels Lomborgs erhvervsforsikring.

Lige inden pinse 2011 blev der sat ca. 25 får ud på arealet mellem Navet 47 og sommerhusene. I forbindelse med arbejdsdagen i april 2011 var hybenroserne på arealet blevet skåret af, men der havde været kraftig genvækst. Fårene gik kun her en uge. Alligevel fik de gjort et kraftigt indhug i hybenroserne på den korte tid.

Midt i juni blev der sat en flok geder (ca. 50 hunner og kid) ud på arealet mellem de to veje ud til bålpladsen. På det tidspunkt stod der høje hybenbuske helt tæt henne ved Navet 48, og der var store birketræer samt mange rønnebærtræer. Gederne gik her effektivt til hybenbuskene og de fik ligeledes gnavet barken af de fleste træer. Området kom i en tid til at se noget mishandlet ud, fordi der stod afgnavede hybenstængler tilbage og afpillede træer. I løbet af sommeren blev disse dog skåret ned, og arealet fremstår nu meget mere åbent. Gederne har også gnavet høje urter som gederams og skærmplanter ned, og de høje græsser er også væk. Der er allerede nu opvækst af blomsterplanter som den gule tormentil-potentil. En anden virkning har været, at det store lag af nyt og gammelt græs, der lå tykt hen over området, er forsvundet, og konturerne i landskabet fremstår helt forandrede med lavninger og bakker.

Billede 1. Billedet er taget ca. 1 uge efter, at gederne blev sat ud og viser meget godt, hvor mange hybenroser, der var	Billede 2. Her ses det samme område efter at området er gnavet helt ned og hybenstænglerne er slået ned.

I begyndelsen af juli blev gederne derefter flyttet over til det østligste areal, hvor de også gik hårdt til hybenbuskene. Der blev imidlertid ikke ved at være føde nok til dem ret længe, og de blev derfor i slutningen af juli flyttet over til den vestlige side af Navet, som da var tæt bevokset med hybenroser, Her gik de til midten af august, hvorefter de fleste dyr blev taget hjem. Ligesom på de øvrige arealer var det her tydeligt, at dyrene effektivt gnavede hybenroser og anden høj vegetation ned.

Græsningsprojektet har vist, at både får og geder æder hybenroser. Gederne har været mest effektive på områder, hvor bevoksningen er høj og kraftig. Projektet har ligeledes vist, at der sker hurtig genvækst af hybenroser, når dyrene flyttes til et nyt areal. For at naturplejen skal være effektiv, vil det derfor være nødvendigt fortsat at holde hybenroserne nede. Planterne har et stort rodsystem og kan blive ved at sætte nye skud længe. Erfaringen fra andre græsningsforsøg viser imidlertid, at det er muligt at sulte hybenroserne ud ved at nye blade og skud bliver fjernet.
 

Billede 3. Billedet viser dels, hvor grundigt gederne har gnavet i bund i græsset, dels hvordan de effektivt har afbarket træerne.	Billede 4. Gederne ses her i det vestlige område, efter at de har gået der en måneds tid.

Græsningsprojektet på Navet vil derfor blive fortsat med et mindre antal dyr, som primært sættes ud på områder med genvækst af hybenroser.

Uddrag af Plejeplan for Navet:
Beskrivelse: Området ligger uden for lokalplanområdets afgrænsning. Området er udpeget som strandeng efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det fremtræder imidlertid i højere grad som strandoverdrev med enkelte, solitære røn og bjergfyr og med en karakteristisk bevoksning af lyng og forskellige græsser.
 

Billede 5. Og dette var, som området så ud tidligere!	Billede 6. Her ses den fine Tormentil Potentil, som rigtig er kommet frem efter, at det tykke græsdække er blevet fjernet.

Der foreligger ikke nogen umiddelbar vedligeholdelsespligt. Det er dog en vision om, at området i højere grad skal være præget af de arter, der er karakteristiske for naturtypen strandoverdrev. Et væsentligt element for dette ville være at afslå eller få afgræsset området, således at lyngen kunne forynges, ligesom lyngen generelt ville få bedre forhold pga. nedsættelsen af jordens indhold af næringsstoffer. En sådan indsats kombineret med gentagen afslåning vil også kunne udrydde den voksende bevoksning med hybenrose, som truer lyngen og de hjemmehørende urte- og græsarter. En pleje i form af græsning med får ville samtidig kunne fremhæve de enestående fordybninger, der forekommer langs den østlige strandkant, som menes at være resterne af fortidens grubehuse. Ud over at tydeliggøre disse i landskabet ville en afgræsning kunne genskabe noget af det rige plantesamfund, der normalt vil karakterisere et sådant område med stor variation i lys/skygge, fugt/tørke.