Ordens- og adfærdsregler for NAVET
(Matr. Nr. 63 a i Sebbersund)
Generelle regler.
Navet omfatter området syd for Fælledvej i Sebbersund. Der er tre helårshuse og to sommerhuse på egne (ejede) grunde samt en privat jordlod tilhørende ejeren af sommerhus nr. 16 (hvorpå halvdelen af hans sommerhus ligger). Den resterende del - ca. 110.000 kvm. - omfatter i 48 lodder (et levn fra gamle tider, hvor sebberborgerne havde et stykke jord på Navet). Disse lodder ejes af tre enkeltpersoner med een lod hver, lejerforeningen Navet med 16 andele og Sebber Borgerforening med 29 andele. Området forvaltes og administreres af Sebber Borgerforening.
Der er 40 sommerhuse på området, som alle ligger på lejet jord. Der er oprettet lejekontrakter med hver sommerhusejer. I lejekontrakterne er anført retningslinier for lejemålet og arealets benyttelse. Lejemålet omfatter den jord hvorpå sommerhuset ligger samt et ikke nærmere afgrænset område omkring huset. Hele Navet er at betragte som et stort naturområde og der må ikke etableres hække eller anlægges kolonihave lignende haver eller dyrkning i nogen form. Alle former for beplantning og rydning skal godkendes af Sebber Borgerforening. De store gennemgående grusveje vedligeholdes af Nibe kommune ifølge aftale med Sebber Borgerforening. De små stikveje vedligeholdes af lejerne ved Lejerforeningen Navets foranstaltning.
Alle kan færdes frit på veje, stier og i området med skyldigt hensyn til privatlivets fred i sommerhusene.
Den yderste del af Navet er afspærret for kørende motortrafik. Al færdsel på Navet skal ske med skyldigt hensyntagen til beboerne. Unødvendig støj, fart og med store køretøjer må ikke finde sted.
Der må ikke opstilles telte eller campingvogne i længere tid (over l uge) uden tilladelse fra Sebber Borgerforening. Både kan henlægges ved ophalerstedet, men må ikke ligge i selve ophalerstedet.
Tvister og klager kan indbringes for Sebber Borgerforening, der ultimativt afgør eventuelle uenigheder brugerne af Navet imellem.
Sebber Borgerforening.
Vedrørende bevoksning og friarealer på sommerhusområdet "Navet", Sebbersund.
Erwin Scheurer, skovrider, Nibe
Efter aftale med formanden for Sebber Borger & Håndværkerforening, Holger Elberg, skal jeg herved på grundlag af besigtigelsen af arealet den 6. september fremkomme med en vurdering af bevoksnings-tilstanden og forslag til løbende indgreb til sikring af den ønskede udvikling og stabilisering.
I besigtigelsen deltog foruden formanden og undertegnede yderligere to bestyrelsesmedlemmer samt to repræsentanter for sommerhus-ejerne.
Generelle forhold
På området "Navet", et gammelt hævet strandvoldsområde, findes et nærmere fastlagt antal sommerhuse opført på lejet grund og i vid udstrækning omgivet af nåletræsbeplantning med større eller mindre indslag af hyppigt selvsået - løvtræ.
Den eksisterende bevoksning er et væsentligt element i sommerhusområdets landskabelig set diskrete fremtræden og der er i den for området gældende lokalplan fastsat forskellige bestemmelser til sikring heraf - bl. a. restriktioner med hensyn til terrainregulering. befæstelse af arealer og indretning af haver samt naturligvis forskrifter for indgreb i og pleje af beplantninger. Det er her et generelt princip, at anvendelse af løvfældende træarter karakteristiske for egnen har fortrinsret samt at nåletræ gradvis skal afløses af løvtræ.
Bevoksningsstatus
Bevoksningerne udgør i dag - ikke overraskende - et meget broget billede spændende fra den oprindelige beplantning af nåletræ som bjergfyr, contortafyr, hvidgran, sitkagran m.v. i mere eller mindre kraftig opløsning (mager jordbund, udsat klima, udlevethed m.v.) over mere eller mindre vellykket indplantning af løvtræ (den "gode" eg, den "uheldige" sildig hæg (Prunus serotina) og ligeså "uheldige" hybenrose (Rosa rugosa) m.fl. arter) til flere vellykkede plantninger - ikke mindst borgerforeningens nyere beplantninger. Naturen gør selvfølgelig også sit i form af selvsåning (tilgroningsskov) af eg, røn, birk m.v. og det fortjener så afgjort opfølgning! En egeplantning (angiveligt fra "halvfjerdserne") har udviklet sig pænt men trænger kraftigt til tynding og bortrydning af gammelt, udlevet nåletræ samt selvsået sildig hæg, som "slider" stærkt på egen.
Bevoksningsbilledet afspejler naturligvis også den enkelte sommer-husejers interesse for bevoksningen og personlige præference for træartsvalg m.v. - enkelte steder er den tilsyneladende slet ikke til stede, men der helt afgjort behov for væsentlig kraftigere indgreb i bevoksningsforholdene over hele arealet. Man bliver aldrig helt færdig hermed og man kan ikke negligere problemerne i ret lang tid, før man ender i en uoprettelig (eller dyrt afhjælpelig) situation. Som berørt ovenfor findes der på arealet flere "besværlige" vækster, nemlig sildig hæg, hybenrose og gyvel, som ved selvsåning og rodskud breder sig uhæmmet og let udkonkurrerer de arter, man gerne ser. Der må en særlig indsats til for at modvirke dette.
Plejeforslag
Ved mødet den 6. september besigtigedes området og flere typiske "bevoksningsbilleder" blev mere indgående gennemgået med påpegning af mangler og forslag til afhjælpning ved hugst, plantning og andre plejetiltag. Udover eksemplerne på utilfredsstillende bevoksningstilstand synes der omkring flere huse at være en tendens til at "havekultur" med ret intensiv græspleje, brug af haveplanter m.v. breder sig og modvirker det landskabelige præg, som man hidtil med held har kunnet fremvise. Mine anbefalinger af plejetiltag på bevoksningsområdet vil generelt kunne udtrykkes således:
Træarter
Af de oprindeligt indbragte nåletræer som hvidgran, sitkagran, bjergfyr, contortafyr og skovfyr bibeholdes i princippet alene skovfyrren, medens de øvrige nåletræer fjernes efterhånden som de viser tegn på utrivelighed og forskellige løvtræarter som eg, røn, birk m.v. har indfundet sig ved selvsåning (fuglesåning, vindspredning) eller er indbragt ved plantning.
Opvækst
Når den næsten overalt tilstedeværende opvækst af forskelligt løvtræ gror til (vokser sammen) foretages en udtynding heri - færdig bliver man aldrig, for hugsten skal naturligvis gentages, når planterne ved fortsat vækst skal have et passende råderum.
Plantning
Såfremt der ikke skulle være fremkommet en opvækst i passende omfang eller man vil have andre arter ind må man skride til plantning - enten af indkøbte planter fra planteskole eller ved udflytning af egnede, selvsåede planter fra andre dele af området. Til sikring af god vækst af sidstnævnte plantetype foretages omhyggelig opgravning (stor klump) samt flerårig omhyggelig renholdelse for græs og andet ukrudt i plantens umiddelbare nærhed - eventuelt forsigtig gødskning senere (ikke i plantningsåret).
Tidligere systematisk plantning
Ikke mindst den tidligere omtalte egeplantning fra "halvfjerdserne" trænger stærkt til udtynding (egene skal ud på større afstand så kroneudviklingen sikres) ligesom navnlig sildig hæg (plantet eller fuglesået) tilligemed tæt omkringstående større nåletræer fra den oprindelige beplantning, men alle bevoksninger i denne kategori bør gås nøje igennem.
Generende trævækst
Trævæksten på strandengene udfor de sydvestligste sommerhuse bør fjernes dels af hensyn til udsigten fra husene, dels for at modvirke forringelsen af landskabsforholdene - man har da ikke skov på strandenge! Et særligt problem udgør Rosa rugosa ("hybenrose") og gyvel som engang etableret næsten ikke er til at slippe af med igen - og noget tilsvarende gælder som ovenfor nævnt for sildig hæg, som breder sig meget kraftigt ved fuglesåning, medens hybenrosen breder sig aldeles uhæmmet ved rodskud. Gyvelen har endnu ikke den store udbredelse, bortset fra enkelte små-områder, hvor den skaber vanskeligheder nok, medens hybenrosen stedvis danner omfattende krat, især på det ellers åbne friareal og her truer med helt at ændre det areal, som skulle have udgjort et strandoverdrev med magerbundsgræsser og -urter, til et krat med indvandring af træer og buske med stigende dækningsgrad. Man kunne forestille sig et forsøg på en løsning med (maskinel) fjernelse af buske inkl. rødder og påfølgende afgræsning ved får eller kreaturer. Måske burde man gå et skridt videre og forsøge at genskabe en vegetation af lyng og andre magerbundsarter ved afbrænding/græsning på fællesarealet strandodden!
I det omfang arbejdet med skovning, plantning og anden pleje omkring husene udføres af husenes ejere kan den enkelte naturligvis råde over skovet træ (brænde!), men det er væsentligt af hensyn til brandfaren at al kvas (toppe og grene) hurtigst bortfjernes fra husenes nærhed (afbrænding et andet sted!)
Som berørt ved mødet den 6. september skal jeg herved bekræfte, at jeg er villig til at komme tilstede et par gange for at yde mere konkret vejledning med afmærkning af træ, der bør hugges og anvisning af måder til foryngelse m.v. Det vil her være en forudsætning at der hver gang vil være et passende antal husejere m.v. tilstede. Jeg regner med at høre nærmere om forslag til tidsfastsættelse og deltagerantal/forventet, hvorefter jeg vil melde retur, om det er "spiseligt" for min kalender.
Nibe, den 25.10.2002
Erwin Scheurer, skovrider, Solpletten 5, 9240 Nibe
(Matr. Nr. 63 a i Sebbersund)
Generelle regler.
Navet omfatter området syd for Fælledvej i Sebbersund. Der er tre helårshuse og to sommerhuse på egne (ejede) grunde samt en privat jordlod tilhørende ejeren af sommerhus nr. 16 (hvorpå halvdelen af hans sommerhus ligger). Den resterende del - ca. 110.000 kvm. - omfatter i 48 lodder (et levn fra gamle tider, hvor sebberborgerne havde et stykke jord på Navet). Disse lodder ejes af tre enkeltpersoner med een lod hver, lejerforeningen Navet med 16 andele og Sebber Borgerforening med 29 andele. Området forvaltes og administreres af Sebber Borgerforening.
Der er 40 sommerhuse på området, som alle ligger på lejet jord. Der er oprettet lejekontrakter med hver sommerhusejer. I lejekontrakterne er anført retningslinier for lejemålet og arealets benyttelse. Lejemålet omfatter den jord hvorpå sommerhuset ligger samt et ikke nærmere afgrænset område omkring huset. Hele Navet er at betragte som et stort naturområde og der må ikke etableres hække eller anlægges kolonihave lignende haver eller dyrkning i nogen form. Alle former for beplantning og rydning skal godkendes af Sebber Borgerforening. De store gennemgående grusveje vedligeholdes af Nibe kommune ifølge aftale med Sebber Borgerforening. De små stikveje vedligeholdes af lejerne ved Lejerforeningen Navets foranstaltning.
Alle kan færdes frit på veje, stier og i området med skyldigt hensyn til privatlivets fred i sommerhusene.
Den yderste del af Navet er afspærret for kørende motortrafik. Al færdsel på Navet skal ske med skyldigt hensyntagen til beboerne. Unødvendig støj, fart og med store køretøjer må ikke finde sted.
Der må ikke opstilles telte eller campingvogne i længere tid (over l uge) uden tilladelse fra Sebber Borgerforening. Både kan henlægges ved ophalerstedet, men må ikke ligge i selve ophalerstedet.
Tvister og klager kan indbringes for Sebber Borgerforening, der ultimativt afgør eventuelle uenigheder brugerne af Navet imellem.
Sebber Borgerforening.
Vedrørende bevoksning og friarealer på sommerhusområdet "Navet", Sebbersund.
Erwin Scheurer, skovrider, Nibe
Efter aftale med formanden for Sebber Borger & Håndværkerforening, Holger Elberg, skal jeg herved på grundlag af besigtigelsen af arealet den 6. september fremkomme med en vurdering af bevoksnings-tilstanden og forslag til løbende indgreb til sikring af den ønskede udvikling og stabilisering.
I besigtigelsen deltog foruden formanden og undertegnede yderligere to bestyrelsesmedlemmer samt to repræsentanter for sommerhus-ejerne.
Generelle forhold
På området "Navet", et gammelt hævet strandvoldsområde, findes et nærmere fastlagt antal sommerhuse opført på lejet grund og i vid udstrækning omgivet af nåletræsbeplantning med større eller mindre indslag af hyppigt selvsået - løvtræ.
Den eksisterende bevoksning er et væsentligt element i sommerhusområdets landskabelig set diskrete fremtræden og der er i den for området gældende lokalplan fastsat forskellige bestemmelser til sikring heraf - bl. a. restriktioner med hensyn til terrainregulering. befæstelse af arealer og indretning af haver samt naturligvis forskrifter for indgreb i og pleje af beplantninger. Det er her et generelt princip, at anvendelse af løvfældende træarter karakteristiske for egnen har fortrinsret samt at nåletræ gradvis skal afløses af løvtræ.
Bevoksningsstatus
Bevoksningerne udgør i dag - ikke overraskende - et meget broget billede spændende fra den oprindelige beplantning af nåletræ som bjergfyr, contortafyr, hvidgran, sitkagran m.v. i mere eller mindre kraftig opløsning (mager jordbund, udsat klima, udlevethed m.v.) over mere eller mindre vellykket indplantning af løvtræ (den "gode" eg, den "uheldige" sildig hæg (Prunus serotina) og ligeså "uheldige" hybenrose (Rosa rugosa) m.fl. arter) til flere vellykkede plantninger - ikke mindst borgerforeningens nyere beplantninger. Naturen gør selvfølgelig også sit i form af selvsåning (tilgroningsskov) af eg, røn, birk m.v. og det fortjener så afgjort opfølgning! En egeplantning (angiveligt fra "halvfjerdserne") har udviklet sig pænt men trænger kraftigt til tynding og bortrydning af gammelt, udlevet nåletræ samt selvsået sildig hæg, som "slider" stærkt på egen.
Bevoksningsbilledet afspejler naturligvis også den enkelte sommer-husejers interesse for bevoksningen og personlige præference for træartsvalg m.v. - enkelte steder er den tilsyneladende slet ikke til stede, men der helt afgjort behov for væsentlig kraftigere indgreb i bevoksningsforholdene over hele arealet. Man bliver aldrig helt færdig hermed og man kan ikke negligere problemerne i ret lang tid, før man ender i en uoprettelig (eller dyrt afhjælpelig) situation. Som berørt ovenfor findes der på arealet flere "besværlige" vækster, nemlig sildig hæg, hybenrose og gyvel, som ved selvsåning og rodskud breder sig uhæmmet og let udkonkurrerer de arter, man gerne ser. Der må en særlig indsats til for at modvirke dette.
Plejeforslag
Ved mødet den 6. september besigtigedes området og flere typiske "bevoksningsbilleder" blev mere indgående gennemgået med påpegning af mangler og forslag til afhjælpning ved hugst, plantning og andre plejetiltag. Udover eksemplerne på utilfredsstillende bevoksningstilstand synes der omkring flere huse at være en tendens til at "havekultur" med ret intensiv græspleje, brug af haveplanter m.v. breder sig og modvirker det landskabelige præg, som man hidtil med held har kunnet fremvise. Mine anbefalinger af plejetiltag på bevoksningsområdet vil generelt kunne udtrykkes således:
Træarter
Af de oprindeligt indbragte nåletræer som hvidgran, sitkagran, bjergfyr, contortafyr og skovfyr bibeholdes i princippet alene skovfyrren, medens de øvrige nåletræer fjernes efterhånden som de viser tegn på utrivelighed og forskellige løvtræarter som eg, røn, birk m.v. har indfundet sig ved selvsåning (fuglesåning, vindspredning) eller er indbragt ved plantning.
Opvækst
Når den næsten overalt tilstedeværende opvækst af forskelligt løvtræ gror til (vokser sammen) foretages en udtynding heri - færdig bliver man aldrig, for hugsten skal naturligvis gentages, når planterne ved fortsat vækst skal have et passende råderum.
Plantning
Såfremt der ikke skulle være fremkommet en opvækst i passende omfang eller man vil have andre arter ind må man skride til plantning - enten af indkøbte planter fra planteskole eller ved udflytning af egnede, selvsåede planter fra andre dele af området. Til sikring af god vækst af sidstnævnte plantetype foretages omhyggelig opgravning (stor klump) samt flerårig omhyggelig renholdelse for græs og andet ukrudt i plantens umiddelbare nærhed - eventuelt forsigtig gødskning senere (ikke i plantningsåret).
Tidligere systematisk plantning
Ikke mindst den tidligere omtalte egeplantning fra "halvfjerdserne" trænger stærkt til udtynding (egene skal ud på større afstand så kroneudviklingen sikres) ligesom navnlig sildig hæg (plantet eller fuglesået) tilligemed tæt omkringstående større nåletræer fra den oprindelige beplantning, men alle bevoksninger i denne kategori bør gås nøje igennem.
Generende trævækst
Trævæksten på strandengene udfor de sydvestligste sommerhuse bør fjernes dels af hensyn til udsigten fra husene, dels for at modvirke forringelsen af landskabsforholdene - man har da ikke skov på strandenge! Et særligt problem udgør Rosa rugosa ("hybenrose") og gyvel som engang etableret næsten ikke er til at slippe af med igen - og noget tilsvarende gælder som ovenfor nævnt for sildig hæg, som breder sig meget kraftigt ved fuglesåning, medens hybenrosen breder sig aldeles uhæmmet ved rodskud. Gyvelen har endnu ikke den store udbredelse, bortset fra enkelte små-områder, hvor den skaber vanskeligheder nok, medens hybenrosen stedvis danner omfattende krat, især på det ellers åbne friareal og her truer med helt at ændre det areal, som skulle have udgjort et strandoverdrev med magerbundsgræsser og -urter, til et krat med indvandring af træer og buske med stigende dækningsgrad. Man kunne forestille sig et forsøg på en løsning med (maskinel) fjernelse af buske inkl. rødder og påfølgende afgræsning ved får eller kreaturer. Måske burde man gå et skridt videre og forsøge at genskabe en vegetation af lyng og andre magerbundsarter ved afbrænding/græsning på fællesarealet strandodden!
I det omfang arbejdet med skovning, plantning og anden pleje omkring husene udføres af husenes ejere kan den enkelte naturligvis råde over skovet træ (brænde!), men det er væsentligt af hensyn til brandfaren at al kvas (toppe og grene) hurtigst bortfjernes fra husenes nærhed (afbrænding et andet sted!)
Som berørt ved mødet den 6. september skal jeg herved bekræfte, at jeg er villig til at komme tilstede et par gange for at yde mere konkret vejledning med afmærkning af træ, der bør hugges og anvisning af måder til foryngelse m.v. Det vil her være en forudsætning at der hver gang vil være et passende antal husejere m.v. tilstede. Jeg regner med at høre nærmere om forslag til tidsfastsættelse og deltagerantal/forventet, hvorefter jeg vil melde retur, om det er "spiseligt" for min kalender.
Nibe, den 25.10.2002
Erwin Scheurer, skovrider, Solpletten 5, 9240 Nibe