Nibe & Gjøl bredninger vildtreservat
Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristiske ved de lavvandede grunde og øer. På det lave vand, der strækker sig på begge sider af sejlrenden mellem Aalborg og Løgstør, findes nogle af de største ålegræsbevoksninger i de danske farvande. Ålegræsset udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiderne.
Fuglebeskyttelsesområde
Områdets store betydning for vandfugle har medført, at området er udpeget som såkaldt fuglebeskyttelsesområde i henhold til såvel den internationale "Ramsar-konvention" som EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Dette forpligtiger os til at passe særlig godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv. Dette gælder også den inddæmmede fjordarm Ulvedybet, som også har stor betydning som rasteplads for vandfugle
Forsøgsreservat
På baggrund af områdets status som en international betydningsfuld vandfuglelokalitet blev det besluttet, at området skulle udlægges som forsøgsreservat. Formålet med forsøgsordningen var at vurdere behovet for et reservat i området samt at opnå en øget viden om trækkende vandfugles krav til rastepladsen. Ved at begrænse en række forstyrrende aktiviteter, især jagt, kunne man undersøge, hvordan fuglene reagerede herpå. En permanent reservatordning kunne i givet fald udformes på baggrund af en konkret viden om, hvordan mennesker påvirker fuglenes udnyttelse af området.
Projekt Forsøgsreservat
I de tre jagtsæsoner fra 1985/86 til 1988/89 kortlagde Danmarks Miljøundersøgelser, hvordan vandfugle og mennesker udnyttede Nibe og Gjøl Bredninger. Fra 1989/90 til 1990/91 blev der indført forskellige forsøgsvise reguleringer af jagt og færdsel for at undersøge, om det gav bedre vilkår for fuglene. I den første af de tre jagtsæsoner blev kravlejagt forbudt i hele området. I den anden sæson blev Nibe Bredning helt jagtfri, og i den tredje sæson blev Gjøl Bredning jagtfrit område. Hvis jagten tidligere havde virket forstyrrende og begrænsende for vandfuglene i området, så ville jagtrestriktioner medføre, at der ville komme flere fugle, især af de jagtbare arter (først og fremmest pibeænder), og fuglene ville slå sig ned på de steder, hvor de kunne finde mest fred. Denne antagelse blev bekræftet. I de tre jagtsæsoner med begrænsninger i jagten gik tre af fem undersøgte vandfuglebestande frem i antal: svaner, lysbuget knortegås og pibeand. Desuden blev den periode, hvor pibeænderne opholdt sig i området, længere end før. Inden indførelsen af de forsøgsvise jagtbegrænsninger kulminerede antallet i oktober-november, hvorefter fuglene fortsatte trækket til vinterkvartererne i syd. I de tre år, jagten var begrænset, blev ænderne liggende i stort tal året ud. Der kunne ikke spores nogen større tilbagegang i antallet af pibeænder på andre rastepladser i nærheden. Naboområder synes altså ikke at være blevet "drænet" for fugle. Det større antal pibeænder i Nibe og Gjøl Bredning kan snarere forklares med, at trækkende pibeænder har opholdt sig her i længere tid end før reservatets oprettelse.
Miljøministeriet besluttede med virkning fra den 1. august 1993 at indføre en permanent reservatordning for at beskytte områdets fugleliv. I det hen ved 100 km2 store reservat fra Gjøl i øst til Attrup i vest omfattende Gjøl, Nibe og Halkær Bredninger er der kun et egentligt jagtforbud i et ca., 20 km2 stort område i Gjøl Bredning. Færdselsforbud forekommer kun i forårsmånederne på øer og holme i fjorden for at beskytte kystfuglene, når de har æg og unger. Desuden er brætsejlads ikke tilladt i ålegræsbevoksningerne.
RESERVATBESTEMMELSER
Jagt. Der er forbud mod jagt i Gjøl Bredning nord for sejlrenden på strækningen mellem Knudegårds Hage og Bjerget på østsiden af Ulvedybet. Desuden er der forbud mod motorbådsjagt i hele området.
Færdsel. På holmene i fjorden: Startøtterne, Klosterholm, Vårholm, Kyøholm, Troldholme, Hornsgård Holm og Rønholm, er der færdselsforbud i perioden 1. april - 15. juli af hensyn til ynglende kystfugle.
Sejlads. Brætsejlads er ikke tilladt i ålegræsbedene i Nibe og Gjøl Bredninger samt omkring Troldholme. Desuden er der forbud mod motordrevet sejlads med mere end 8 knob uden for sejlrender samt et generelt forbud mod sejlads med jetski, vandscootere og lignende i hele reservatet.
Permanent vildtreservat
Jagten fra kravlepram var mere forstyrrende end jagt fra opankret pram. Fiskeri i området forstyrrede derimod ikke vandfuglene særlig meget i modsætning til brætsejlads, som gjorde fuglene urolige på lang afstand. Konklusionen blev derfor, at en række forstyrrende aktiviteter, hovedsageligt jagten, holdt antallet af fugle på et lavere niveau end området naturligt skabte grundlag for. Danmarks Miljøundersøgelser anbefalede derfor en permanent reservatordning i området. Undersøgelserne pegede på, at det var økologisk mest hensigtsmæssigt at placere et jagtfrit kerneområde i Gjøl Bredning, hvorved der skabtes en forbindelse med det eksisterende vildtreservat i Ulvedybet. Af hensyn til fouragerende fugle burde brætsejlads ikke finde sted i ålegræsbevoksningerne;
Rastende vandfugle
Reservatordningen har bevirket, at området har udviklet sig til den vigtigste lokalitet for pibeand i Danmark, hvor der undertiden raster over 20.000 fugle i træktiden om efteråret. I milde vintre forbliver pibeænderne i fjorden, der udgør den nordligste europæiske overvintrings-plads for arten. Knopsvane, sangsvane, pibesvane og blishøne forekommer også i stort tal i fjorden. Men der er også mulighed for at iagttage en række andre arter, bl.a. troldand, taffeland, hvinand, skallesluger og lysbuget knortegås.
Flere fugle i naboområder
Det har vist sig, at der er kommet flere fugle, både i de jagtfri områder og i de nabo-områder, hvor jagt er tilladt. I den del af reservatet ("jagtzonen") har jægerne således mulighed for et større jagtudbytte end før. Reservatet er derfor ikke blot til glæde for fuglene, men kan også komme jægerne og andre naturbrugere til gode.
Ynglefugle
På holmene i fjorden findes nogle af landets største måge- og ternekolonier. Den almindeligste art er hættemåge, der danner kolonier med over 30.000 par. De mange måger giver beskyttelse til adskillige rugende ænder og vadefugle. Desuden ses kolonirugende knopsvaner, og på enkelte holme er der i de senere år kommet kolonier af skarv.
Flere fugle i landskabet betyder rigere naturoplevelser for mennesker. Forsøgsreservatet i Nibe og Gjøl Bredninger har vist, at giver man fuglene tilstrækkeligt store områder med fred og ro, så tiltrækker det store fugleflokke, som opholder sig i området gennem længere tid. Det giver gode muligheder for naturiagttagelse samt potentielt bedre jagtmuligheder i tilstødende områder.
Læs mere på
Naturstyrelsens hjemmeside!
Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1995
Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristiske ved de lavvandede grunde og øer. På det lave vand, der strækker sig på begge sider af sejlrenden mellem Aalborg og Løgstør, findes nogle af de største ålegræsbevoksninger i de danske farvande. Ålegræsset udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiderne.
Fuglebeskyttelsesområde
Områdets store betydning for vandfugle har medført, at området er udpeget som såkaldt fuglebeskyttelsesområde i henhold til såvel den internationale "Ramsar-konvention" som EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Dette forpligtiger os til at passe særlig godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv. Dette gælder også den inddæmmede fjordarm Ulvedybet, som også har stor betydning som rasteplads for vandfugle
Forsøgsreservat
På baggrund af områdets status som en international betydningsfuld vandfuglelokalitet blev det besluttet, at området skulle udlægges som forsøgsreservat. Formålet med forsøgsordningen var at vurdere behovet for et reservat i området samt at opnå en øget viden om trækkende vandfugles krav til rastepladsen. Ved at begrænse en række forstyrrende aktiviteter, især jagt, kunne man undersøge, hvordan fuglene reagerede herpå. En permanent reservatordning kunne i givet fald udformes på baggrund af en konkret viden om, hvordan mennesker påvirker fuglenes udnyttelse af området.
Projekt Forsøgsreservat
I de tre jagtsæsoner fra 1985/86 til 1988/89 kortlagde Danmarks Miljøundersøgelser, hvordan vandfugle og mennesker udnyttede Nibe og Gjøl Bredninger. Fra 1989/90 til 1990/91 blev der indført forskellige forsøgsvise reguleringer af jagt og færdsel for at undersøge, om det gav bedre vilkår for fuglene. I den første af de tre jagtsæsoner blev kravlejagt forbudt i hele området. I den anden sæson blev Nibe Bredning helt jagtfri, og i den tredje sæson blev Gjøl Bredning jagtfrit område. Hvis jagten tidligere havde virket forstyrrende og begrænsende for vandfuglene i området, så ville jagtrestriktioner medføre, at der ville komme flere fugle, især af de jagtbare arter (først og fremmest pibeænder), og fuglene ville slå sig ned på de steder, hvor de kunne finde mest fred. Denne antagelse blev bekræftet. I de tre jagtsæsoner med begrænsninger i jagten gik tre af fem undersøgte vandfuglebestande frem i antal: svaner, lysbuget knortegås og pibeand. Desuden blev den periode, hvor pibeænderne opholdt sig i området, længere end før. Inden indførelsen af de forsøgsvise jagtbegrænsninger kulminerede antallet i oktober-november, hvorefter fuglene fortsatte trækket til vinterkvartererne i syd. I de tre år, jagten var begrænset, blev ænderne liggende i stort tal året ud. Der kunne ikke spores nogen større tilbagegang i antallet af pibeænder på andre rastepladser i nærheden. Naboområder synes altså ikke at være blevet "drænet" for fugle. Det større antal pibeænder i Nibe og Gjøl Bredning kan snarere forklares med, at trækkende pibeænder har opholdt sig her i længere tid end før reservatets oprettelse.
Miljøministeriet besluttede med virkning fra den 1. august 1993 at indføre en permanent reservatordning for at beskytte områdets fugleliv. I det hen ved 100 km2 store reservat fra Gjøl i øst til Attrup i vest omfattende Gjøl, Nibe og Halkær Bredninger er der kun et egentligt jagtforbud i et ca., 20 km2 stort område i Gjøl Bredning. Færdselsforbud forekommer kun i forårsmånederne på øer og holme i fjorden for at beskytte kystfuglene, når de har æg og unger. Desuden er brætsejlads ikke tilladt i ålegræsbevoksningerne.
RESERVATBESTEMMELSER
Jagt. Der er forbud mod jagt i Gjøl Bredning nord for sejlrenden på strækningen mellem Knudegårds Hage og Bjerget på østsiden af Ulvedybet. Desuden er der forbud mod motorbådsjagt i hele området.
Færdsel. På holmene i fjorden: Startøtterne, Klosterholm, Vårholm, Kyøholm, Troldholme, Hornsgård Holm og Rønholm, er der færdselsforbud i perioden 1. april - 15. juli af hensyn til ynglende kystfugle.
Sejlads. Brætsejlads er ikke tilladt i ålegræsbedene i Nibe og Gjøl Bredninger samt omkring Troldholme. Desuden er der forbud mod motordrevet sejlads med mere end 8 knob uden for sejlrender samt et generelt forbud mod sejlads med jetski, vandscootere og lignende i hele reservatet.
| Vandfugle og mennesker Biologernes undersøgelser viste, at når knopsvaner og pibeænder ikke blev forstyrret, brugte de ca. 3/4 af døgnets lyse timer til at søge føde. Men når fiskejoller, skydepramme, eller brætsejlere nærmede sig, opgav fuglene deres fødesøgning og svømmede eller fløj til et uforstyrret sted, hvor de rastede i en periode, indtil de igen begyndte at søge føde. Ved gentagne forstyrrelser blev denne påtvungne rasteperiode forlænget. Mest forstyrrende var en jæger, der nærmede sig i kravlepram. For pibeand ophørte fødesøgningen ca. 3/4 time, når fuglene blev forstyrret første gang og knap 3 timer anden gang. Perioden var kortere efter forstyrrelse fra en fiskejolle, og kortest når pibeænderne blev skræmt ved, at en jæger skød fra en opankret pram. Fuglene havde størst flugtafstand over for brætsejlads. |
 |
Permanent vildtreservat
Jagten fra kravlepram var mere forstyrrende end jagt fra opankret pram. Fiskeri i området forstyrrede derimod ikke vandfuglene særlig meget i modsætning til brætsejlads, som gjorde fuglene urolige på lang afstand. Konklusionen blev derfor, at en række forstyrrende aktiviteter, hovedsageligt jagten, holdt antallet af fugle på et lavere niveau end området naturligt skabte grundlag for. Danmarks Miljøundersøgelser anbefalede derfor en permanent reservatordning i området. Undersøgelserne pegede på, at det var økologisk mest hensigtsmæssigt at placere et jagtfrit kerneområde i Gjøl Bredning, hvorved der skabtes en forbindelse med det eksisterende vildtreservat i Ulvedybet. Af hensyn til fouragerende fugle burde brætsejlads ikke finde sted i ålegræsbevoksningerne;
Rastende vandfugle
Reservatordningen har bevirket, at området har udviklet sig til den vigtigste lokalitet for pibeand i Danmark, hvor der undertiden raster over 20.000 fugle i træktiden om efteråret. I milde vintre forbliver pibeænderne i fjorden, der udgør den nordligste europæiske overvintrings-plads for arten. Knopsvane, sangsvane, pibesvane og blishøne forekommer også i stort tal i fjorden. Men der er også mulighed for at iagttage en række andre arter, bl.a. troldand, taffeland, hvinand, skallesluger og lysbuget knortegås.
Flere fugle i naboområder
Det har vist sig, at der er kommet flere fugle, både i de jagtfri områder og i de nabo-områder, hvor jagt er tilladt. I den del af reservatet ("jagtzonen") har jægerne således mulighed for et større jagtudbytte end før. Reservatet er derfor ikke blot til glæde for fuglene, men kan også komme jægerne og andre naturbrugere til gode.
Ynglefugle
På holmene i fjorden findes nogle af landets største måge- og ternekolonier. Den almindeligste art er hættemåge, der danner kolonier med over 30.000 par. De mange måger giver beskyttelse til adskillige rugende ænder og vadefugle. Desuden ses kolonirugende knopsvaner, og på enkelte holme er der i de senere år kommet kolonier af skarv.
Flere fugle i landskabet betyder rigere naturoplevelser for mennesker. Forsøgsreservatet i Nibe og Gjøl Bredninger har vist, at giver man fuglene tilstrækkeligt store områder med fred og ro, så tiltrækker det store fugleflokke, som opholder sig i området gennem længere tid. Det giver gode muligheder for naturiagttagelse samt potentielt bedre jagtmuligheder i tilstødende områder.
Læs mere på
Naturstyrelsens hjemmeside!Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1995