Sebbersund ligger i bunden af Nibe Bredning i den østlige del af
Limfjorden.
Her lå der, neden for "Sankt Nikolaj Bjerg", i vikingetiden en stor handelsplads med mange internationale forbindelser.
Handelspladsens udseende er delvist blevet blotlagt ved Aalborg historiske Museums store arkæologiske udgravninger de sidste år.
En stor handelsplads med internationale forbindelser dybt inde i Limfjorden. Det er nok noget, de fleste i dag vil stille sig undrende overfor. Men Limfjorden så ikke ud i vikingetiden, som den gør i dag. Limfjorden ændrer sig hele tiden, nogle gange pludseligt, andre gange umærkeligt over nogle generationer.
Kort kan Limfjordens historie beskrives i 5 faser:
Frem til omkring år 0 er den en del af Skagerrak/Nordsøen, med flere sunde gennem landområderne nord for fjorden.
Disse sunde sander til, og fjorden bliver en fjord med kun én åbning, nemlig ved Hals i øst.
Fra omkring år 700 er der salt i fjorden igen. Fjorden er et sund, man kan sejle igennem. Hvor indsejlingen fra vest/nord har været, er stadig et spørgsmål, der er til diskussion. Der er to muligheder: enten hvor indsejlingen er i dag eller et sund fra Løgstør Bredning mod nord. Dette sund kaldes Sløjen. Det ene udelukker ikke det andet.
Fjorden bliver igen til en fjord engang i middelalderen. Hvornår dette er sket, er ikke helt klart. Dette kan skyldes, at sundet i en årrække har vekslet mellem at være åbent og være lukket.
Fra 1825 er fjorden igen et sund. Dette år brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og fjorden blev salt. Et gennembrud der ændrede meget for befolkningen langs hele fjorden. En by som Nibe mistede en stor del af sit eksistensgrundlag - silden.
I dette billede skal handelspladsen ved Sebbersund ses. Den eksisterede i perioden fra ca. år 700 til et stykke efter år 1100 - den periode, da det var muligt at sejle gennem fjorden.
I vikingetiden var skibet det vigtigste transportmiddel og vandvejene de vigtigste forbindelsesveje.
Sebbersund var en sæsonmarkedsplads, hvor folk, primært fra det nuværende Sydvestnorge og den nordlige del af De Britiske Øer, mødtes med handlende fra den nordlige del af Jylland.
Fundmaterialet viser, hvor handelsvarerne kom fra. Det drejer sig om klæbersten (fedtsten) til gryder fra Sydnorge. Skifer til hvæssesten (slibesten) fra Syd- og Vestnorge. Jernbarrer fra Setesdalen (ved skisportsstedet Hovden, var der en stor udvinding af jern) og fra den sydlige del af Telemarken. Fra omkring år 1000 finder vi også kværnsten af glimmerskifer med røde granater. Disse kværnsten er brudt ved Sognefjorden i Vestnorge. Smykker fra De Britiske Øer. Vi må gå ud fra, at det primært er landbrugsvarer, der er handlet den anden vej. Men håndværksprodukter fremstillet i værkstederne i Sebbersund har sikkert også spillet en rolle.
Handelspladsen opdeles i tre områder: Mod nord et område med huse, i midten en håndværker- og markedsplads og mod syd en tidlig kristen stavkirke med tilhørende kirkegård. Endvidere har der ligget en stenkirke på nordspidsen af "Sankt Nikolaj Bjerg".
Grubehusområdet
En stor del af husene på pladsen har været grubehuse, det vil sige små arbejdshytter, runde og med en diameter på ca. tre meter, hvis gulv har ligget ca. en halv meter under overfladen.
Disse huse blev - efter at de var gået ud af funktion - anvendt som affaldsgruber. Dette affald er i de forløbne tusind år blevet helt til muld, og da hele handelspladsen ligger på en odde dannet af sand, fremtræder konturerne af disse huse nu tydeligt i kornet.
Det er i disse huse, en stor del af fundene er gjort. Det, der var affald i vikingetid, er det, vi i dag bruger for at belyse det samfund, der eksisterede dengang.
Håndværksområdet
Det centrale i bebyggelsen var håndværkerområdet med tilhørende markedsplads. Der er gjort fund, der viser, at jernsmede, bronzestøbere samt sølv- og guldsmede har haft værksteder på pladsen.
Der har nok også været andre. Bjerget, som kan ses fra hele Nibe Bredning, må have været kendt af alle i den østlige Limfjord og dermed et godt sted at sætte hinanden stævne.
Sydligst på pladsen lå trækirken midt på den tilhørende kirkegård. Kirken var opført med et rektangulært skib og et smallere kor mod øst og har en samlet længde på 13 meter og en bredde på mellem 4 og 6 meter. Kirken var bygget med jordgravede stolper i væglinien.
Omkring kirken lå kirkegården på ca. 40 x 40 meter. Den rummer skønsmæssigt 800-1000 grave. De døde er alle begravet i øst-vest orienterede grave med hovedet i vest, og stort set alle har haft en "pude" af græstørv under nakken.
Dette har bevirket, at hovedet stod næsten lodret, så den døde kunne se mod øst, hvorfra opstandelsen skal komme på den yderste dag. Da det er kristne grave, fik de døde hverken gravgaver eller personlige ejendele med.
Det er kun lidt under halvdelen af de døde, der er begravet i kister. Resten har muligvis været svøbt i noget af organisk materiale. Kisterne ser ud til at være lavet af materiale, man havde ved hånden eller let kunne skaffe.
Mange kister blev lavet af skibstømmer. Stævne af mindre både er også anvendt som kister. Og det samme gælder små stammebåde. Til barnekister var bl.a. anvendt dej- og slagtertrug.
En grav skiller sig ud fra resten ved at være stenbygget. Sider og låg var af kløvede granitsten, mens der i gravens vestende var placeret en stor kridtblok med en udhugget niche til hovedet. Til at tætne kisten var anvendt mørtel.
I stenkisten lå et velbevaret skelet af en kvinde. Denne person var givetvis en højtstående gejstlig, som var knyttet til kirken i Sebbersund.
Meget tyder på, at kristendommen er kommet til Sebbersund på samme måde som handelsvarerne. Nemlig over Nordsøen/Skagerrak fra den nordlige del af De Britiske Øer evt. via Vestnorge, hvor meget tyder på, at kristendommen havde et godt fæste allerede omkring år 900.
Det er ikke uventet, at de ældste kristne spor dukker op på en handelsplads. Handelspladsen er stedet, hvor mange forskellige folk mødes, og der udveksles både varer og meninger.
Da Limfjorden lukker, eller besejlingsforholdene engang i 1100 årene bliver ustabile, forsvinder denne store handelsplads.
På en tur til Himmerland kan man - udover Sebbersund - i kort afstand besøge f.eks. Lindholm Høje med den hedenske gravplads Aggersborg (den største af vore vikingeborge), vikingeborgen Fyrkat (med en rekonstruktion af en vikingegård lige i nærheden). Man vil kunne besøge flere af vikingetidens anlægstyper på deres oprindelige plads
Læs mere om vikingebyen Sebbersund her.
Af Peter Birkedahl
Her lå der, neden for "Sankt Nikolaj Bjerg", i vikingetiden en stor handelsplads med mange internationale forbindelser.
Handelspladsens udseende er delvist blevet blotlagt ved Aalborg historiske Museums store arkæologiske udgravninger de sidste år.
En stor handelsplads med internationale forbindelser dybt inde i Limfjorden. Det er nok noget, de fleste i dag vil stille sig undrende overfor. Men Limfjorden så ikke ud i vikingetiden, som den gør i dag. Limfjorden ændrer sig hele tiden, nogle gange pludseligt, andre gange umærkeligt over nogle generationer.
Kort kan Limfjordens historie beskrives i 5 faser:
Frem til omkring år 0 er den en del af Skagerrak/Nordsøen, med flere sunde gennem landområderne nord for fjorden.
Disse sunde sander til, og fjorden bliver en fjord med kun én åbning, nemlig ved Hals i øst.
Fra omkring år 700 er der salt i fjorden igen. Fjorden er et sund, man kan sejle igennem. Hvor indsejlingen fra vest/nord har været, er stadig et spørgsmål, der er til diskussion. Der er to muligheder: enten hvor indsejlingen er i dag eller et sund fra Løgstør Bredning mod nord. Dette sund kaldes Sløjen. Det ene udelukker ikke det andet.
Fjorden bliver igen til en fjord engang i middelalderen. Hvornår dette er sket, er ikke helt klart. Dette kan skyldes, at sundet i en årrække har vekslet mellem at være åbent og være lukket.
Fra 1825 er fjorden igen et sund. Dette år brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og fjorden blev salt. Et gennembrud der ændrede meget for befolkningen langs hele fjorden. En by som Nibe mistede en stor del af sit eksistensgrundlag - silden.
I dette billede skal handelspladsen ved Sebbersund ses. Den eksisterede i perioden fra ca. år 700 til et stykke efter år 1100 - den periode, da det var muligt at sejle gennem fjorden.
I vikingetiden var skibet det vigtigste transportmiddel og vandvejene de vigtigste forbindelsesveje.
Sebbersund var en sæsonmarkedsplads, hvor folk, primært fra det nuværende Sydvestnorge og den nordlige del af De Britiske Øer, mødtes med handlende fra den nordlige del af Jylland.
Fundmaterialet viser, hvor handelsvarerne kom fra. Det drejer sig om klæbersten (fedtsten) til gryder fra Sydnorge. Skifer til hvæssesten (slibesten) fra Syd- og Vestnorge. Jernbarrer fra Setesdalen (ved skisportsstedet Hovden, var der en stor udvinding af jern) og fra den sydlige del af Telemarken. Fra omkring år 1000 finder vi også kværnsten af glimmerskifer med røde granater. Disse kværnsten er brudt ved Sognefjorden i Vestnorge. Smykker fra De Britiske Øer. Vi må gå ud fra, at det primært er landbrugsvarer, der er handlet den anden vej. Men håndværksprodukter fremstillet i værkstederne i Sebbersund har sikkert også spillet en rolle.
Handelspladsen opdeles i tre områder: Mod nord et område med huse, i midten en håndværker- og markedsplads og mod syd en tidlig kristen stavkirke med tilhørende kirkegård. Endvidere har der ligget en stenkirke på nordspidsen af "Sankt Nikolaj Bjerg".
Grubehusområdet
En stor del af husene på pladsen har været grubehuse, det vil sige små arbejdshytter, runde og med en diameter på ca. tre meter, hvis gulv har ligget ca. en halv meter under overfladen.
Disse huse blev - efter at de var gået ud af funktion - anvendt som affaldsgruber. Dette affald er i de forløbne tusind år blevet helt til muld, og da hele handelspladsen ligger på en odde dannet af sand, fremtræder konturerne af disse huse nu tydeligt i kornet.
Det er i disse huse, en stor del af fundene er gjort. Det, der var affald i vikingetid, er det, vi i dag bruger for at belyse det samfund, der eksisterede dengang.
Håndværksområdet
Det centrale i bebyggelsen var håndværkerområdet med tilhørende markedsplads. Der er gjort fund, der viser, at jernsmede, bronzestøbere samt sølv- og guldsmede har haft værksteder på pladsen.
Der har nok også været andre. Bjerget, som kan ses fra hele Nibe Bredning, må have været kendt af alle i den østlige Limfjord og dermed et godt sted at sætte hinanden stævne.
Sydligst på pladsen lå trækirken midt på den tilhørende kirkegård. Kirken var opført med et rektangulært skib og et smallere kor mod øst og har en samlet længde på 13 meter og en bredde på mellem 4 og 6 meter. Kirken var bygget med jordgravede stolper i væglinien.
Omkring kirken lå kirkegården på ca. 40 x 40 meter. Den rummer skønsmæssigt 800-1000 grave. De døde er alle begravet i øst-vest orienterede grave med hovedet i vest, og stort set alle har haft en "pude" af græstørv under nakken.
Dette har bevirket, at hovedet stod næsten lodret, så den døde kunne se mod øst, hvorfra opstandelsen skal komme på den yderste dag. Da det er kristne grave, fik de døde hverken gravgaver eller personlige ejendele med.
Det er kun lidt under halvdelen af de døde, der er begravet i kister. Resten har muligvis været svøbt i noget af organisk materiale. Kisterne ser ud til at være lavet af materiale, man havde ved hånden eller let kunne skaffe.
Mange kister blev lavet af skibstømmer. Stævne af mindre både er også anvendt som kister. Og det samme gælder små stammebåde. Til barnekister var bl.a. anvendt dej- og slagtertrug.
En grav skiller sig ud fra resten ved at være stenbygget. Sider og låg var af kløvede granitsten, mens der i gravens vestende var placeret en stor kridtblok med en udhugget niche til hovedet. Til at tætne kisten var anvendt mørtel.
I stenkisten lå et velbevaret skelet af en kvinde. Denne person var givetvis en højtstående gejstlig, som var knyttet til kirken i Sebbersund.
Meget tyder på, at kristendommen er kommet til Sebbersund på samme måde som handelsvarerne. Nemlig over Nordsøen/Skagerrak fra den nordlige del af De Britiske Øer evt. via Vestnorge, hvor meget tyder på, at kristendommen havde et godt fæste allerede omkring år 900.
Det er ikke uventet, at de ældste kristne spor dukker op på en handelsplads. Handelspladsen er stedet, hvor mange forskellige folk mødes, og der udveksles både varer og meninger.
Da Limfjorden lukker, eller besejlingsforholdene engang i 1100 årene bliver ustabile, forsvinder denne store handelsplads.
På en tur til Himmerland kan man - udover Sebbersund - i kort afstand besøge f.eks. Lindholm Høje med den hedenske gravplads Aggersborg (den største af vore vikingeborge), vikingeborgen Fyrkat (med en rekonstruktion af en vikingegård lige i nærheden). Man vil kunne besøge flere af vikingetidens anlægstyper på deres oprindelige plads
Læs mere om vikingebyen Sebbersund her.
Af Peter Birkedahl